Kommuneplanen for de næste 12 år er vedtaget

Fra 17. august til 12. oktober har kommuneplanen for de næste 12 år været i høring. Her kom der 896 høringssvar. Teknik- og Miljøafdelingen har læst og kommenteret på høringssvarene. Dem kan du finde her: https://silkeborg.viewer.dkplan.niras.dk/plan/11#/15080

Høringssvarene har betydet flere ændringer i kommuneplanen. Teknik og Miljøafdelingen har lavet et ændringskatalog med en liste over ændringerne. De har også lavet et opsamlingskatalog med en liste over tillæg til kommuneplanen, som er større ændringer, der kræver en ny høring og inddragelse af borgere.

Et af de tillæg skal være en overordnet plan for Gjessø, som skal være grundlag for en nærmere byplanlægning. Der skal også ses på muligheden for at udvide eller flytte centerområdet i byen.

Byrådet har vedtaget Kommuneplan 2020-2032 med ændringerne fra ændringskataloget.

(Plan- og Vejudvalget, 07.12.2020, punkt 4, Økonomi- og Erhvervsudvalget, 15.12.2020, punkt 17, byrådet, 21.12.2020, punkt 6)

Dobbelthuse på Tippetbakken i stedet for parcelhuse

Silkeborg Kommune har for nylig indgået aftale om salg af grundene Tippetbakken 7 og 9. Den nye ejer, JOM EJENDOMME ApS, ønsker at slå de to grunde sammen og opføre fem rækkehuse på arealet.

Det stemmer ikke overens med områdets lokalplan. Plan- og Vejudvalget har valgt at give dispensation til at opføre et dobbelthus på hver af grundene.

(Plan- og Vejudvalget, 07.12.2020, punkt 17)

Nyhed_indlæg_Gjessø