Gjessø Lokalråd har fået nedenstående henvendelse fra det relativ nye 17.4 udvalg “Klimahandlingsudvalget”. Gjessø Lokalråd deltager ikke i det arrangerede møde, men er der borgere i Gjessø, som finder det interessant at bidrage til, er I meget velkommen til at deltage. Se mail for tilmelding nedenfor
“Kære lokalråd.
I forbindelse med udarbejdelsen af Borgernes Klimahandleplan, vil vi i Klimahandlingsudvalget gerne inddrage jer i processen. Vi er overbeviste om, at I med jeres lokale kendskab og initiativer kan bidrage med input ift. den borgerdrevne handling i vores fælles kommune.
Derfor inviterer vi jer til at komme til et møde om Borgernes Klimahandleplan torsdag den 2. februar kl. 17.00 – 19.30. Mødet afholdes på rådhuset.
Program for dagen:
- Velkomst og gennemgang af dagens program
- Præsentation af Klimahandlingsudvalgets opgave og arbejde
- Drøftelse i grupper: forslag til lokale klimahandlinger til Borgernes Klimahandleplan
- Opsamling
- PAUSE
- Drøftelse i grupper: hvordan kan lokalrådene bidrage til realisering af Borgernes Klimahandleplan (engagement, implementering, kommunikation mv.)?
- Opsamling
Klimahandlingsudvalget sørger for kaffe, sandwiches og sodavand.
Vi håber at se så mange af jer som muligt.
Tilmelding til dse@silkeborg.dk senest den mandag den 30. januar.
På vegne af Klimahandlingsudvalget
Luis da Silva Martins”
/Gjessø Loklaråd