Lokalrådets formål er:
- at fremme og koordinere fællesskab og samarbejde mellem lokalområdets borgere, foreninger, institutioner og virksomheder.
- at bevare, udvikle og synliggøre lokalsamfundet som et godt sted at bo og leve.
- at tage initiativer til at fremme gode vilkår for lokalområdets borgere, foreninger og institutioner.
- at være samtaleforum, høringsinstans og talerør for lokalområdets borgere, m.fl. overfor Silkeborg Kommune og andre instanser i spørgsmål af fælles interesse.
Aktuelle fokusområder:
- Udviklingsstrategi Lokalrådet vil i et samarbejde med Silkeborg Kommune videreudvikle udviklingsstrategien for Gjessø – en strategi, der skal sætte målsætningen
for de næste mange års positive udvikling i Gjessø. - Bolig, generationsskifte og vækst Gjessø Lokalråd arbejder for, at der bliver etableret nye udstykninger i byen – herunder fx også muligheder for et anderledes bofællesskab, så vi kan holde på ressourcestærke ældre. Hele byen skal være attraktiv – også i de ældre kvarterer. Målet er “sund og bæredygtig vækst” – dvs. vækst i et tempo så byen kan følge med.
- Forstad til Silkeborg Byen har postnummeret 8600, og er derfor at betragte som en forstad til Silkeborg på lige fod med fx Funder, Sejs og Virklund. Psykologisk set og markedsføringsmæssigt har dette stor betydning, når fortællingen om Gjessø skal udbredes. Gjessø er en skønt beliggende, grøn og attraktiv forstad til Silkeborg by, hvor den fremtidige kommunale udvikling af infrastruktur og services sker i overensstemmelse hermed.
- By forskønnelse, rekreative områder og Gjessø sø Arbejdet med forskønnelse af Gjessø og etablering af faciliteter i forbindelse med “Tingstedet” fortsætter. Det skal være et trygt og inspirerende
grønt mødested for byens borgere. Det samme skal gøre sig gældende for
andre rekreative områder som byens søbade, fredskovene, stier,
fodboldbane og legeplads. I tæt samarbejde med Silkeborg Kommune skal Gjessø sø forblive en ren og
bæredygtig sø med respekt for naturen og til glæde byens borgere. Vandkvaliteten skal gerne forbedres. - Trafiksikkerhed og trafikudvikling Gjessø skal være en tryg by at bo og leve i. Det skal være sikkert for vores børn at bevæge sig på tværs. Derfor skal trafiksikkerhed, trafikudvikling og trafikstøj prioriteres – særlig med fokus på byen og borgerne. Og med langtidsholdbare løsninger på trafikale udfordringer (trafikprognose viser næsten en fordobling af trafik igennem Gjessø i 2032).
- Fremtidige fokusområder er:
Færdiggørelse af omfartsvejen Søndre Gjessøvej, så pendlertrafik og tung trafik
flyttes uden om byen.
Cykelkantbaner til skolen (Rustrupvej til Søndre Gjessøvej)
Brandevej, foran Gjessø skole, ændres fra kategorien gennemfartsvej og gøres til
byzone (inkl. stykket fra Brandevej til indkørsel til Tippetbakken).
Gerne med fartbegrænsning på 40/50 km/t., så trafiksikkerheden øges og
støjen minimeres Tippetbakken og fremtidige udstykninger vest for Brandevej skal trafikalt kunne
integreres med resten af byen.
På den lange og meget lange bane arbejdes der med det lokale mobilitetshierarki frem imod et ønske en etapevis etablering af Vestre- og Nordre Gjessøvej i ring rundt om byen ifm. udvikling og vækst imod vest. Gjessø skal også i fremtiden være et trygt og godt et sted at bo. Det skal være en by i sammenhæng, hvor det gode hverdagsliv kan blomstre.
- Lokal sammenhængskraft
Frivillighed og foreningsarbejde binder byen sammen, hvor vi løfter i flok. Lokalrådet
tager initiativ til fælles foreningsmøde i januar med skiftevis mødefacilitator. - Bevare skole.
- Bevare butik.
- Bevare busforbindelse.