Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Informationsmøde om ny Kommuneplan 2020 – 2032

september 8, 2020 @ 19:00 - 21:00

Silkeborg Kommune sender i perioden d. 17. august til 12. oktober sit udkast til ny Kommuneplan 2020 – 2032 i høring.

Kommuneplanen er rettesnoren for den kommunale udvikling de kommende år – overordnet såvel som lokalt set. Planen er derfor vigtig at forholde sig til – fordi den også har betydning for, hvad der kommer til at ske i Gjessø, og hvilke muligheder vi har for at udvikle byen.

Den 8. september kl. 19 holder Silkeborg Kommune i samarbejde med Gjessø Lokalråd i Forsamlingshuset informationsmøde om den nye kommuneplan.

Silkeborg Kommune vil på informationsmødet være repræsenteret ved medlem af Plan- og Vejudvalget Kasper Thomassen, direktør Lauge Clemmensen, byplanlæggerne Kristian Frische og Hedda Møller samt Vej- og trafikchef Flemming Frøsig Christensen. Midtjyllands Avis deltager også og vil dække mødet.

Du kan læse om kommuneplansprocessen og se det samlede kommuneplanforslag på Silkeborg Kommunes hjemmeside – følg nedenstående links.

Kommuneplansprocessen

Kommuneplan for Silkeborg Kommune 2020 – 2032 (høringsforslag)

Vi har lavet et udklip af den del af kommuneplanforslaget, som vedrører Gjessø, og det kan du hente her.

Agenda:

19.00 – 19.05: Aftenens program og kort intro (v. byrådspolitiker)

19.05-19.10: Hvad er en kommuneplan (v. byplanansvarlig)

19.10-19.25: Forslag til Kommuneplan 2020 – 2032 (v. byplanansvarlig & byrådspolitiker)

19.25-19.35: Gjessø som lokalområde i Kommuneplanen 2020 – 2032 (v. byplanansvarlig)

19.35-19.40: Kollektiv trafikplan (v. Silkeborg Kommune rep.)

19.40-19.50: Kort pause

19.50-20.40: Dialog & Debat (v. byplanansvarlig & byrådspolitiker)

20.40-20.45: Opsamling og afslutning (v. byrådspolitiker)

COVID-19

Jf. de generelle retningslinjer for forsamlinger under Covid-19 vil der være en begrænsning i antallet af personer, som kan deltage i informationsmødet. Vi har været i dialog med Forsamlinghuset, og det er vores fælles vurdering, at vi desværre kun kan lukke 40 – 50 personer ind til arrangementet. Silkeborg Kommune stiller værnemidler tilrådighed, ligesom der kun vil blive serveret øl og vand.

Bemærkning

Det skal nævnes, at Gjessø Lokalråd i forbindelse med udarbejdelsen af den nye kommuneplan har haft møder med Silkeborg Kommunes forvaltning, hvor vi har fremlagt vores ønsker og ideer vedrørende Gjessø. Vi må beklagevis konstatere, at ingen af disse har fundet vej til forslaget til Kommuneplan 2020 – 2032. Således er der som udgangspunkt ingen ændringer for Gjessø i den nye kommuneplan. Det finder Gjessø Lokalråd meget utilfredsstillende – og er du enig i den betragtning, er det derfor vigtigt, at du møder op til informationsmødet d. 8. september kl. 19 i Forsamlingshuset og giver din mening tilkende.

/Gjessø Lokalråd

Detaljer

Dato:
september 8, 2020
Tidspunkt:
19:00 - 21:00
Begivenhed Kategorier:
, ,